marts 06, 2024

Alanya mest diskuterede emne omhandler dine gæster

 


På det seneste er de mest diskuterede emner relateret til fast ejendom i Alanya uden tvivl ændringerne til loven om korttidsudlejning af privatejet ejendom.

Det har ført til flere andre diskussioner, som også er relevante for ejere der ikke udlejer deres ejendom.

Det drejer sig om følgende spørgsmål...


- Hvornår skal gæster, der låner min bolig, betragtes som lejere?

samt

- Skal jeg registrere mine gæster hos de lokale myndigheder og hvordan gør jeg det?


Indtil videre har de fleste tilgængelige oplysninger været tredjeparts oplysninger såsom "ifølge...", "vi fik at vide, at...", "de lokale myndigheder siger at..." og så videre.

I den type af information er der tydelig mangel på fakta.

Vi har i stedet taget en lidt anden indgangsvinkel, og set på emnet baseret på hvad lovgivningen siger.


Dette er et emne, der let kan misforstås. Derfor bliver selve blog indlægget ikke oversat til dansk som vi normalt gør det.

Vi ønsker simpelthen ikke, at det vi prøver at sige, skal gå tabt i en oversættelse.

Så informationen er tilgængelig på engelsk via dette link:

https://turkeyblog.2base.com/2024/03/hottest-topic-of-alanya-is-about-your.html

Vi forstår, at dette kan forårsage nogle gener. Men på grund af emnets følsomhed ønsker vi ikke misforståelser grundet en oversættelse, der måske ikke er helt nøjagtig.

Derfor er du mere end velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål efter at have læst det engelske blogindlæg.

Vi parate til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, og vi er som altid tilgængelige via mail, telefon, chat samt sociale medier.

God læsning!




februar 15, 2024

Har du læst vores nyeste e-magasin?


 Da vi nu er nået enden på 2023, har vi forberedt et nyt magasin til jer. 


I dette magasin kan du finde nye smagsoplevelser, forskellige oplevelser, artikler du kan hygge dig med og nye boliger vi udbyder til salg.

Dette magasin tog lidt længere tid for os at lave end de tidligere. Det indeholder flere sider og endnu flere nyheder. 2023 startede travlt ud og sluttede stille af. 

Vi håber, at 2024 bliver bedre for alle. 

Vi håber du vil nyde være nyeste magasin og ønsker dig god læselyst. 



februar 12, 2024

En ny opdatering til dig: Plantegninger

 



Vi hos 2Base bestræber os på, at gøre det så let for dig som muligt, at finde den helt rigtige bolig som matcher netop dine behov. 


Derfor introducerer vi nu plantegninger af vores boliger.  
Takket være plantegningerne vil det nu være muligt for dig, at se boligarealet helt ned i de små detaljer og det vil være muligt for dig, at se detaljer som bjælker, søjler, placeringen af rummene, hvor vinduerne er placeret og meget mere. 


Størrelserne på køkken, badeværelser og alle værelserne er nu tilgængelige. 


En af de største fordele ved disse plantegninger er, at du kan se dem i både 2D og 3D. 


For at få adgang til en boligs plantegning, skal du blot bestille en salgspræsentation via vores hjemmeside eller kontakt os via mail, sociale medier eller vores chat. 


Vi bestræber os altid på, at give de mest nøjagtige informationer på vores boliger. Vores plantegninger er endnu et skridt i denne retning. 


Vi ser frem til, at hjælpe dig med at finde din drømmebolig i Alanya. 


Forsæt med at følge med hos os, og hav en rigtig dejlig uge.



 


januar 15, 2024

Først up, så ned



Først up, så ned 
 
De seneste par år har været ret turbulente for ejendomsmarkedet i Tyrkiet og i Alanya. 

Mange forskellige emner har været i spil, og i dette blog indlæg vil vi prøve, at give et overblik over de mest diskuterede emner, såvel som den nuværende status på markedet. 
 
Den nuværende status på markedet

Året startede højt og stærkt ud, og endte året nærmest i et total stop i forhold til salg. 

Mange forsøger at forklare de manglende salg med simple forklaringer, som passer deres egen agenda, såsom politiske, finansielle, forretningsmæssige eller private agendaer.
  
Den korrekte forklaring er som altid, ikke sort/hvid, og den nuværende situation på ejendomsmarkedet er ikke kun påvirket af en enkelt begivenhed, men derimod et mix af forskellige omstændigheder.  
 
Lad os take et kort blik på nogle af dem her.
 
Den perfekte storm

I 2022 så vi den perfekte storm på ejendomsmarkedet, der blev drevet af de forfærdelige hændelser i Ukraine, russere som besluttede at forlade deres land for at undgå at blive kaldt til militærtjeneste og et marked som allerede steg før krigen brød ud.

Dette resulterede i stigende priser - helt op mod 300% stigning, og købere som handlede i panik og købte hvilken som helst ejendom de kunne få fingrene i. 

Helt naturligt er vi gået ind i en mere stille periode, da det altid vil gå nedad igen efter en optur.
Mange russere har forladt Tyrkiet igen, mens de som ønsker at blive allerede har købt en bolig. 

Priserne steg til et niveau som markedet ikke længere kan bære, og derfor ser vi nu igen prisjusteringer og nedsatte boliger på alle ejendomme på tværs af markedet. 

Stilheden efter den perfekte storm er hovedårsagen til, at ejendomsmarkedet i Tyrket og Alanya befinder sig i en limbo uden den store bevægelse. 
 
Men der er også andre faktorer som biddrager til det stille marked, så lad os tage et kig på dem også. 
 
Opholdstilladelse 

På nuværende tidspunkt er dét at købe en bolig mere eller mindre den eneste måde hvorpå du kan få opholdstilladelse i Alanya, da ansøgninger på baggrund af andre ting, bliver afvist.

Senest er en ny lovgivning trådt i kraft, som gør det endnu sværere, da boligen skal overstige en værdi på 200.000 USD. 
Dette begrænser naturligvis puljen af potentielle købere, som køber en bolig for at opnå opholdstilladelse. 

Endvidere er nogle områder såsom Mahmutlar, Kestel, Kargicak og Avsallar stadig lukket for udstedelse af opholdstilladelse, uanset værdien på boligen der købes. 
 
Korttidsudlejning er blevet lukket

Der er også kommet ny lovgivning for dem, som udlejer deres boliger i kort tid. 

Uden at gå i detaljer, så gør disse nye regler, at det mere eller mindre er umuligt, at leje en bolig ud i mindre end 100 dage.
 
Dette vil naturligvis afholde inverstorer fra at inverstere i en ejendom med den hensigt, at bruge den til korttidsudlejning ved at leje den ud via Airbnb eller andre korttidsudlejnings hjemmesider. 

Vi hos 2Base, arbejder ikke med udlejningsboliger, men vi har ondt af de ramte virksomheder og ejendomsejere som laver korttidsudlejning. 

Ikke alle ønsker at bo på hotel, og for dem er dét at leje en lejlighed i 2, 3 eller flere uger, en god mulighed, både for kunden men også for Alanya som by. 

Dette er ikke længere muligt, i hvert fald ikke på lovlig vis. 
Skam dem, som kom op med disse nye regler om korttidsudlejning!
 
Så hvad nu ? 

I øjeblikket er markedet i et vakuum, som venter på at se, hvem der blinker først. 

Vil købere snart vende tilbage for at få markedets momentum tilbage, og bevare det nuværende niveau med høje priser?  

Alternativt, kan sælgerne også blinke først og sænke priserne, så de igen er attraktive for køberne.

I øjeblikket er vores bedste gæt, at køberne har det bedste kort på hånden, og vi ser ingen indikation på, at en ny stor bølge af potentielle købere pludselig vil dukke op på markedet.  

Så formentlig er priserne nød til, at tage endnu et dyk, før inverstorerne og købere på udkig efter en sommerbolig ved den Tyrkiske rivierra igen finder priserne attraktive og indenfor deres budget. 
 
Men hvem ved, ting går ikke altid som forventet i Tyrkiet, og i sidste ende kan det ende helt anderledes...

Det vil ikke være første gang, at ejendomsmarkedet i Tyrkiet og Alanya tog en helt anden drejning end alle forudsigelser...



december 18, 2023

Side Undervands Museum

 


Der findes mange museer og historiske artefakter i Antalya regionen. Du kender sikkert mange af dem.  


Det mest interessante er dog undervands museet i Side.  

Dette museum er 20 meter under vandets overflade og er det første og eneste undervands museum i Tyrket.  

Side undervands museum, har en samling af 117 stykker lavet af forskellige tyrkiske billedhuggere, som kun kan ses ved at dykke i havet. 


Certificerede dykkere kan generelt godt lide Poseidon statuen, som er den største statue med en højde på hele 3,5 meter og en vægt på 5 tons. 

Skulpturerne i museet er lavet af materialer som er kompatible under vand og er fremstillet på en måde der ikke skader dyrerne i havet. 


Der er tre niveauer for dykning i museet.

1. niveau er i 3-8 meters dybde og her kan alle dykke ned og se. 

2. og 3. niveau er i 8-20 meters dybde og her skal du have et professionelt dykker certificat for at dykke i disse to niveauer. 

For mere information, kan du nedenfor finde nummeret på ham som er ansvarlig for undervands museet. 

Hav et behageligt dyk! 


Mr Sahin

+90 533 030 37 51





oktober 13, 2023

En enkelt gnist er nok til at starte en brand!


Hej alle sammen, I dag vil vi gerne fortælle om et følsomt emne, skovbrande.
Når temperaturen i sommerperioden stiger, er skovområderne meget tørre og ofte opstår der derfor skovbrande.  
Da Alanya er et af de regioner med de højeste temperaturer i Tyrkiet, oplever vi skovbrande hvert år i denne region.
Skovbrande kan være forårsaget af mange naturlige årsager, såsom høje temperaturer, lynnedslag og så videre.  
De mest almindelige årsager til skovbrande i dag er dog ukontrolleret afbrænding, rygning og landbrugsarbejde.
Med andre ord, startes skovbrandende af mennesker.
 
Brandslukningsfly i Tyrkiet
Når skovbrande skal slukkes, er det ofte ikke nok at slukke fra jorden af.
Derfor tages brandslukningsfly og -helikoptere i brug og er en vigtig del af slukningen.
Tyrkiet har to ubemandede luftfartøjer, tre flyvemaskiner, en ubemandet helikopter og 38 helikoptere til brandslukning fra luften.
Når der rapporteres om en brand, letter disse helikoptere og fly fra deres respektive baser og griber ind i de områder hvor branden befinder sig.
Dette er en meget farlig operation og er spektakulært at overvære.
Vores dybeste respekt til alle piloterne og den øvringe besætning som er involveret i disse operationer.  
 
Hvordan rapportere jeg om en brand?
'112' er det øverste nødhjælpsnummer i Tyrkiet. Dette nummer dækker 6 forskellige beredskaber.
Ved at ringe til dette nummer, kan du få fat på politie, ambulance, militærpoliti, brandvæsen, kystvagt og indrapportering af skovbrande.
Ved at ringe på hovednummeret, '112¨, kan der både tales engelsk, arabisk, tysk og russisk, og du kan søge nødhjælp selv hvis du ringer fra et udenlandsk telefonnummer.  
Denne smukke natur tilhører os alle, og vi bør alle gøre vores bedste for at bevare den.
Vi opfordrer derfor alle til at passe på naturen når I besøger skovområderne i de tørre perioder. 


september 04, 2023

Hej sælgere, her er de seneste nyheder fra Alanya



For de af jer, som følger med i hvad der rører sig på ejendomsmarkedet i Alanya, har i set hvordan priserne kun er steget igennem de seneste par år.
 
I sidste kvartal af 2022 nåede markedet nye højder, grundet en meget høj efterspørgsel kombineret med en mangel på boliger at sælge.
Det betød, at boliger som tidligere blev solgt for omkring 75.000 euro, nu i stedet blev solgt for 179.000 euro.  
Med andre ord, så steg priserne på nogle af boligerne med helt op til 150%.
 
Siden da er markedet faldet lidt mere til ro og priserne er faldet en smule i forhold til da markedet var på sit højeste i obtober 2022.
Men vi er stadig på et niveau, hvor priserne er dobbelt så høje i forhold til de tidligere år.
 
På nuværende tidspunkt er der ikke mangel på boliger på markedet og efterspørgslen er tilbage på et mere normalt niveau.
Det betyder, at vi er tilbage ved de gamle standarder, og at markedet i øjeblikket er ligeså meget sælgers som købers marked.
 
Som sælger, bør du derfor være opmærksom på følgende nøglepunkter:
 
Prissætning
Boliger over markedspriser bliver ikke solgt. Nogle mæglere lover bevidst at sælge din bolig til en urealistisk høj pris, hvorefter de senere vil forsøge at få dig til at acceptere et lavere bud, til den reelle markedspris. Fald ikke for dette trick.
 
Fremtoning
Din bolig bør fremstå frisk, renlig og tiltalende. Sørg for, at din bolig er renlig og ikke  overfyldt med private ejendele, tøj og sko. Måske brug lidt penge på en opfriskning af din bolig, og sørg for, at din mægler vil hjælpe dig med dette.  
2Base hjælper gerne med en opfriskning. Du kan læse mere om det her
Markedsføring
På et normalt marked, bliver ingen boliger solgt af dem selv. De har brug for at blive markedsført og professionelt præsenteret. 
Vær sikker på, at der bliver lavet professionelle billeder og video præsentationer af boligen, og vigtigst af alt, at din mægler vil markedsføre din bolig. Med markedsføring, mener vi betalt markedsføring, og ikke blot at dele et link på nogle af de sociale medier.  
 
For at opsummere, så er det stadig muligt, at sælge din bolig i Alanya til en rigtig god pris sammenlignet med hvad der var muligt for 3-5 år siden.
Men det er ikke muligt, at sælge boligen til en ligeså høj pris som slutningen af sidste år. Så dine forventninger må justeres til det nuværende marked, og glem ikke, at købere nu har flere boliger at vælge imellem, og det er derfor vigtigt, at din bolig fremstår så præsentabel som muligt.


 

august 23, 2023

De seneste nyheder for købere af boliger i Alanya




Der er sket en masse i Alanya gennem de seneste par år, og i en lang periode var sælgerne konger og markedet tilhørte helt og aldeles sælgerne.
 
Disse tider er ovre nu, og køberne har igen fået en god position på markedet, da vi i dag ser et marked ligeligt fordelt mellem sælger og køber.
 
Så for de af Jer, som er potentielle købere er her nogle af vores anbefalinger for nøglepunkter du bør være opmærksom på:
 
Pris 
Nogle sælgere tror stadig, at de kan sælge deres bolig til samme priser som vi så sidste år da markedet var på sit højeste. Vær opmærksom på, at du køber til markedsprisen, og ikke til overpris baseret på markedet sidste år.  
 
Projektsalg vs færdigbygget
Den opadgående efterspørgsel har øget antallet af nybyggeriet markant. Mange af disse byggerier laves af nyetablerede konstruktører. Når du vælger et projektsalg, anbefaler vi, at du gør det i tæt samarbejde med en markedsprfessionel, som kan vejlede dig i forhold til de risici der kan være.
Misforstå os ikke, at vælge et projektsalg kan være det helt rigtige valg og en god inverstering. Men risikoen er betydelig, så sørg for, at du er helt klar over hvad du går ind til.
 
Til sidst vil vi gerne give et lille tip til købere og sælgere, eller i det mindste lidt at tænke over.  
 
I øjeblikket sælges en stor del af boligerne til kunder, der ønsker at bosætte for en længere periode i Tyrkiet. Det betyder, at kunderne har brug for en opholdstilladelse, og i øjeblikket er den letteste måde hvorpå du kan få en opholdstilladelse, ved at købe en bolig.
 
Men ikke alle boliger kan bruges til at søge opholdstilladelse, da der er nogle områder hvortil der ikke længere udstedes opholdstilladelse til, da kvoten i de pågældende områder er nået.
Eksempelvis kan en bolig beliggende i Kargicak, Mahmutlar, Kestel og Avsallar ikke bruges til at opnå opholdstilladelse, da kvoten i disse områder er nået.
Men en bolig i andre områder som Demirtaş, Oba, Cikcilli or Alanya centrum, kan godt bruges til at søge opholdstilladelse.
 
Dette er ikke noget nyt og det har været et stort taleemne både blandt lokale og på de sociale medier.
Det er naturligvis positivt, at boligen er beliggende i et område, hvor det stadig er muligt at søge om opholdstilladelse, men det har også en negativ effekt på prisen, hvis boligen ligger i et område hvor der der ikke gives opholdstilladelse til.
 
Dette kan ændre sig når som helst, og ofte sker disse ændringer med meget kort varsel og uden forudgående varsel.
 
Derfor bør du tænke over dette:
 
Jeg ønsker at sælge min bolig, som ligger i et område hvor der på nuværende tidspunkt udstedes opholdstilladelser til
Alle områder som på nuværende tidspunkt er åben for opholdstilladelse, kan risikere at blive lukket ned for, så pas på ikke at presse citronen for meget og derved ikke når at sælge din bolig inden området - måske - lukker ned for udstedelse af opholdstilladelser.  
 
Jeg ønsker at sælge en bolig, som ligger i et område hvor der på nuværende tidspunkt ikke udstedes opholdstilladelser til
Dette har allerede haft en negativ indflydelse på prisen. Hvis du ikke har travlt med at sælge, kan du overveje at vente indtil der igen udstedes opholdtilladelser til området. Da priserne formentlig igen vil gå op i de pågældende områder.
 
For alle senarierne som nævnes ovenfor, er risikoen naturligvis at det kan tage lang tid, før der sker en ændring, og det kan også være der aldrig kommer en ændring.
Selvom der skulle komme en ændring, er det aldrig til at sige, hvordan markedstendenserne ser ud på det givne tidspunkt.
 
Timing er alt, men når det kommer til boliger i Alanya, er timingen umulig at forudse, da der hurtigt sker ændringer og uden forudgået varsel.
 
Desuden er markedet i Alanya påvirket af mange forskellige både lokale, udenlandske og internationale faktorer, at det er mere eller mindre umuligt at forudse de kommende markedstendenser.
Selv med 20 års erfaring, kan vi aldrig sige hvad morgendagen vil bringe i Alanya.
Alt vi kan gøre er, at give vores bedste gæt og følge vores mavefornemmelse.





august 14, 2023

Getaway til en lille græsk ø


Kun få kilometer fra den tyrkiske kyst ved feriebyen Kaş, finder du en lille græsk ø ved navn Kastellorizo.
 
Til Jer som gerne vil prøve noget andet, er dette en god og spændende mulighed. Hver dag sejler små færger den 7 kilometer lange tur fra den tyrkiske by Kaş til den græske ø Kastellorizo.
 
Når først du er på øen, er der ikke meget at give sig til, men der er helt sikkert nok til at holde dig underholdt i et par dage.
 
Vandet er krystal klart, havnen er hyggelig, med mange fiske restauranter og blot en gåtur rundt i den gamle by med smukt malede huse er det hele værd.
 
For de mere eventyrlystne, er der gode vandrestier og en sejltur til en gemt hule.
 
Så her kommer vores anbefalinger hvis du besøger øen Kastellorizo.
 
At komme dertil
Flere færgeselskaber sejler turen mellem Kaş og Kastellorizo. Vi brugte selv Meis ferry boat, og vi havde en god oplevelse.
  
Overnatning
Overnatningsmulighederne på øen er begrænsede, men prislejet spænder bredt.
Du kan forsøge dig med de internationale booking hjemmesider, Airbnb eller at kontakte nogle af de få hoteller der er på øen direkte.
En anden mulighed er, at bruge et rejsebureau på øen. Vi har gode erfaringer med Papoutsis Travel Agency  .
 
Mad
De fleste restauranter ligger ved siden af hinanden langs havnen. Vores favorit sted lå dog 5 minutters gang fra havnen og hed Ta Platania.
Havet er helt klart og blåt. Der er ingen sandstrande på øen, men i stedet kan du svømme på vestsiden af havnen eller ved Beach Clubben, som ligger på øst siden af havnen. harbour.
Generelt set, er maden på Kastellorizo god og smagfuld uden at være exceptionel.
 
Bade
Hvad kan man give sig til
  • En gåtur gennem den gamle by
  • En gåtur rundt og se de små borge
  • Besøge det lokale museum
  • En vandretur til øens højeste punkt
  • Besøge øen
  • Udforske den gemte hule med en bådtur
  • Tage den med ro og slappe af
 
Godt at vide
Selvom det blot tager 30 minutter at sejle turen fra fastlandet til øen, vil turen i sig selv tage længere tid.
Da du rejser fra Tyrkiet til Grækenland, er der naturligvis nogle procedurere du skal igennem på begge sider, såsom paskontrol. Det betyder at du skal være på havnen i Kaş omkring 8:30 og du vil ankomme til Kastellorizo omkring kl. 11:00.
 
Så når du tager afsted, anbefaler vi helt klart, at du tager et par overnatninger på øen.
 
3 pro tips
- Hvis muligt, forsøg at være blandt de første til at forlade færgen, da tolderne på begge sider arbejder meget langsomt.
Så før færgen når havnen, bør du søge mod hoveddækket og køen til at forlade færgen.
 
- Husk på, at du enten skal være EU-borger eller have et schengen visum for at rejse til øen. Der udstedes ingen visum ved ankomst.
 
- Fra Kastellorizo er der ofte færger til andre græske øer såsom Rhodos og Kos. Der er også en lufthavn hvor der flyves til både Athen og Kos.  
Links
 
 

 












 

juni 06, 2023

Køb af bolig i Tyrkiet? Så skal du bruge et "DAB" certifikat...


 

Køb af bolig i Tyrkiet? Så skal du bruge et "DAB" certifikat...

I dag vil vi gerne fortælle dig, hvad du har brug for at vide om "Döviz Alım Belgesi (DAB)", som oversat betyder "valutakøbsbevis".

 

Det er et dokument som beviser, at beløbet svarende til den offentlige vurdering (satış bedeli) af ejendommen er blevet vekslet fra udenlandsk valuta såsom euro eller dollar til tyrkiske lira.

 

Dette dokument skal bruges på tinglysningskontoret i skødehandler.

 

Hvordan laves et DAB certifikat?
Omvekslingen fra en udenlandsk valuta til tyrkiske lira, skal laves fra en personlig bankkonto tilhørende køber, sælger eller deres juridiske repræsentan, og det skal også ske via en tyrkisk bank.  

 

Efter omvekslingen er sket, vil banken lave et fysisk dokument som inkluderer:

- Pasnummer og fulde navn på køber

- Alle informationer på ejendommen, som certifikatet bruges til at købe.

 

Dette dokument skal bruges på tinglysningskontoret, når der ansøges om skødehandler.

 

Banken vil også inkludere en digital version af dokumentet, som tinglysningskontoret vil have adgang til.

 

Som med mange andre dokumenter og procedure i Tyrkiet, er DAB certifikatet også let at lave, når du ved hvordan man gør det.

 

Men for de uerfarne er der flere faldgruber undervejs, og i tilfælde af, at DAB certifikatet ikke er lavet korrekt, vil myndighederne ikke acceptere det.

Almindelige fejl der begås er som regel stavefejl og utilstrækkelige informationer på certifikatet.

 

Til de som ønsker mere information omkring DAB certifikatet, anbefaler vi Jer, at læse vores blog indlæg fra da certifikatet blev introduceret.

 

Link: http://turkeyblog.2base.com/2022/02/a-new-rule-has-seen-light-of-day.html

 

God læselyst, og lad os endelig vide, hvis du har nogle spørgsmål.